URBANblog

Arkiv for 'krig' Kategorien

Håbløs og dødelig mission i Afghanistan

tirsdag, 16.10.2007.

Endnu en dansk soldat i Afghanistan er død. Nu er i alt syv soldater døde. Dermed er endnu et tragisk dødsfald kommet til de seks tidligere. Det er en yderst trist og deprimerende situation.

Det gør det ikke mindre tragisk, at danske soldater er blevet sendt ud i en fuldstændig håbløs mission. Det er ikke soldaternes skyld. Skylden ligger hos politikerne, der står bag Afghanistan-krigen. Det er desværre alle partier undtagen Enhedslisten og SF.

Krigen i Afghanistan kan ikke vindes. Det er en tabt krig allerede. Årsagen er, at strategien, som USA dikterer, går ud på, at man skal vinde militært over Taleban. Men det kan ikke lade sig gøre. Man kan ikke bombe demokrati ind i hovedet på folk. Så længe man tror, man kan klare tingene med bomber og kanoner, så længe man fortsætter en fejlslagen strategi – som tilmed går hårdt ud over civilbefolkningen – så er der kun en ting, der er sikkert: Og at det er, at Taleban på et tidspunkt vinder. Vi styrer dermed direkte mod katastrofen i øjeblikket. Det var vanvid at sende danske soldater ned til dette. Det er vanvittigt, at de stadig er der.

Strategien skal laves helt om: En politisk løsning må stå i centrum. Det er ikke umuligt. Og der skal bruges mange flere penge på civil genopbygning. I øjeblikket bruges der 9 gange så mange penge på militær som på civil genopbygning. De danske soldater skal hjem - nu. Pengene skal vi bruge til genopbygning i stedet.

 

Foghs politik fører til terror

tirsdag, 11.09.2007.

Vi kender det alle sammen i disse terrortider. Tanken om, at der måske kunne være en bombe i metroen i København eller et andet sted. Jeg har familiemedlemmer, der ikke vil tage metroen, fordi de er bange for terror. Jeg prøver selvfølgelig at sige, at der dør 500 mennesker om året i trafikken, og at det er meget værre, og at man sagtens kan tage metroen – men lige meget hjælper det.

Jeg er så træt af, at terror er blevet noget, der kan ramme Danmark. Og jeg er så træt af, at det er en lang række dårlige beslutninger, der har ført os alle sammen derhen. Irak-krig, Afghanistan-krig, hetz mod muslimer, stram og umenneskelig indvandrerlovgivning, nedskæring på u-landsbistand og Foghs evige sjosken i hælene på Bush.

Terror er afskyeligt og grusomt, og terror kan ikke fordømmes nok. Ingen tåbelige politiske beslutninger kan retfærdiggøre terror, men hvis man ønsker at bekæmpe terror, bliver man også nødt til at forstå, hvorfor ekstremisters rekrutteringsgrundlag er blevet bedre, siden Fogh kom til magten i 2001.

Som politiker har man derfor et ansvar for at tage beslutninger, der er fornuftige. Problemet er, at Fogh i øjeblikket fører en politik, der både er dårlig, og som fører til terror vendt mod Danmark.

For mig er der ingen tvivl: Fogh har dermed også et politisk ansvar, når/hvis der sprænger en bombe i Danmark. Og det er ærligt talt temmelig træls at være et potentielt terrormål, fordi landets statsminister fører en katastrofal politik. Øv, siger jeg bare.

Jeg ville ønske, at Danmark igen var et land, der var kendt for nedrustning, fred, verdens højeste u-landsbistand og en human behandling af de mennesker, der kommer til os fra andre lande. Så kunne vi slå to fluer med et smæk: Vi kunne føre en fornuftig politik – og samtidig afskaffe Danmark som terrormål.

Fogh er ansvarlig for Irak-katastrofe

onsdag, 08.08.2007.

Irak-krigen har kostet hundredetusinder af irakiske civile livet, har kastet landet ud i borgerkrig og økonomisk ruin og kostet ufattelige menneskelige lidelser.

De skyldige er de politikere, som har startet krigen, herunder Bush, Blair og Fogh. De skyldige i Danmark er partierne bag den ulovlige krig: V,K og DF.

Hvis der havde været nogle andre globale magtforhold og en reelt eksisterende international retsorden, så ville folk som Anders Fogh – sammen med Bush og Blair - blive stillet for en domstol for deres deltagelse i den ulovlige Irak-krig.

Det er jo absurd, at man kan få en straf for at stjæle en sodavand i Superbrugsen, men hvis man er med i en ulovlig oliekrig i Irak, der slår hundredetusinder af mennesker ihjel, hvad sker der så? Ingenting!

Det første du kan gøre er at bidrage til, at Fogh og resten af krigspartierne får et rigtig dårligt valg, når det kommer. Fogh skal væltes ved næste valg. Så kan vi begynde at få os nogle venner ude i verden i stedet for at gå i krig, skabe os selv flere fjender og tro, at man kan bombe demokrati ind i hovedet på folk.

Er der mening med galskaben?

søndag, 11.02.2007.

Forleden dag var der en, der spurgte mig, om der var noget i forbindelse med debatterne i Folketinget om fangerne i Afghanistan, som han ikke havde forstået. For hvad kommer der egentlig ud af debatterne? Der bliver jo stillet en masse spørgsmål – og der bliver ikke svaret. Højst udenom.

Når vi for eksempel fremlægger stribevis af dokumentation i form af menneskerettighedsrapporter, avisartikler, afhøringer under ed og interviews – så siger Fogh bare, at regeringen ikke har oplysninger om, at der er foregået tortur.

Når vi fremlægger ligeså håndfast dokumentation for, at de 31 fanger, som Danmark udleverede til USA i Kandahar-lejren den 18. marts 2002, blev udsat for tortur, siger Fogh, at regeringen ikke har beviser for tortur.

Når vi spørger, om han så dermed mener, at menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International lyver – siger han (surprise!): At regeringen ikke har….

Og hvad kommer der så ud af det hele. Ingenting? Både ja og nej. Vi kan ikke få noget vedtaget, da regeringen jo har flertal med DF. Men vi kan vise danskerne, at regeringen gør alt, hvad den kan, for at holde hånden over USA’s krænkelser af international lov – og for at skjule Foghs egen tvivlsomme rolle heri.

Husker du gulvtæppet, Fogh?

søndag, 10.12.2006.

Der er ingen ting i den sag – NUL, sagde Fogh onsdag den 6. december i folketingssalen, mens han fremviste et nul formet af sin højre pegefinger og tommelfinger, da jeg og Frank Aaen stillede spørgsmål om de 31 fanger, som Danmark i marts 2002 overdrog til amerikanerne i Afghanistan. Herefter blev fangerne udsat for grov mishandling, med brækkede ribben og næser - og sikkert endnu dybere sår på sjælen - til følge.

Efter et par dage opdagene amerikanerne, at det var en venligtsindet milits (ups!), og derfor blev fangerne løsladt. Ellers havde turen sikkert været en enkeltbillet til Guantánamo.

Fogh og resten af regeringen må have kendt til mishandlingen. Og Fogh og regeringen har under alle omstændigheder vidst, at amerikanerne allerede i januar 2002 benyttede sig af tortur i Afghanistan. Det fremgik blandt andet af menneskerettighedsrapporter og avisartikler – også i danske aviser. Alene disse forlydender burde have været nok til, at fangerne ikke blev udleveret til amerikanerne. Ifølge Geneve-konventionen, må man nemlig ikke udlevere fanger til lande, der vil udsætte disse fanger for tortur.

I Danmark skal ansvaret for fangemishandling placeres ét sted – og det er hos den regering, der på trods af masser af oplysninger om USA’s brug af tortur, alligevel lod Danmark udlevere fanger til torturbødlerne.

Foghs NUL-udmelding bringer minder frem om tidligere statsminister Poul Schlüters udtalelser om et vist gulvtæppe, som der ikke var fejet noget ind under i den såkaldte Tamil-sag. Poul Schlüters borgerlige regering faldt i 1993 efter gulvtæppe-udtalelsen. Fogh bør ryge samme vej med NUL-udtalelsen.

Træk tropperne hjem – også fra Afghanistan

onsdag, 29.11.2006.

En dag til i Irak. Og endnu over 100 civile døde. Det meningsløst at benægte, at der er borgerkrig i Irak. Landet er i kaos, og mord, drab og tortur hører til dagens orden. Det er dejligt, at S og R siden sommeren 2006 har forstået, at de udenlandske tropper i Irak er en del af problemet – og ikke en del af løsningen.

Det er bare ærgerligt, at det stadig kun er Enhedslisten og SF, der kan se de samme problemer i Afghanistan. For her holder S og R stadig sammen med regeringen og Dansk Folkeparti og er ååhh-så-enige om, at krigseventyret i Afghanistan nytter.

Men: I Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, hvor de danske tropper er udsendt, støtter 80 procent af befolkningen ifølge NATO og britiske efterretningskilder Taleban. Og de resterende 20 procent venter og ser, hvem der vinder krigen. Ikke ligefrem overbevisende tal blandt nogen mennesker, som man er kommet ned for at befri.

Det gør det heller ikke bedre, at der i den Afghanske regering, som Danmark støtter, er folk, der står bag præcis lige så forfærdelige overgreb mod mennesker, som Taleban gjorde. De er altså bare en anden slags Taleban. Men de er ”vores” Taleban. Og er så er det jo ok. Logikken kan ikke være anderledes, når de danske tropper stadig er i Afghanistan.

Jeg glæder mig til den dag, hvor det også for alvor går op for folketingsflertallet, at man ikke kan bombe demokrati ind i hovederne på folk. Der findes ikke lette løsninger. Og de ”løsninger” går under alle omstændigheder ikke ud på at skabe sig flere fjender omme på den anden side af jordkloden.

Angrebsminister

torsdag, 16.11.2006.

Danmark skal have nye kampfly, mener regeringen. Det skal vi have en gang i år 2015 eller 2020. Det skal enten være den USA-producerede såkaldte joint Strike Fighter, Eurofighter eller den svenskproducerede Gripen.Men hvorfor skal vi i det hele taget have nye kampfly? Hvem er det lige præcis, der er vores fjende? Vi kan kun finde vores fjender i dag, hvis vi rejser tusindvis af kilometer om på den anden side af jordkloden og hælder milliarder af kroner i død og ødelæggelse, som ikke fører nogen vegne. Se blot på Irak.Danmark har ikke brug for kampfly. Vi har rigeligt – og mere til! – i de 48 F-16 fly, som Danmark har i dag. Hvis jeg og Enhedslisten måtte bestemme, så afskaffede vi samtlige F-16 fly og brugte alle pengene på civil genopbygning og mere u-landsbistand. Det vil nemlig kunne forebygge konflikter, så vi ikke behøver at bruge penge på at dræbe folk, når tingene er kommet ud af kontrol.

Endnu slemmere er det, at regeringen og forsvarsminister Søren Gade tilsyneladende har forelsket sig i det værste af de tre kampfly – nemlig Joint Strike Fighter, den nye F-35. Det er et stealth-fly, som er designet til at smide bomber– og så flyve igen. Og det er et fly, som er udueligt til at forsvare et luftrum sammenlignet med de 2 alternativer. Hvis man vælger F-35, så vælger

man et fly, hvor Danmark skal rundt og lege verdens politimand.

Med alle de krige, som Danmark involverer sig i sammen USA, er det efterhånden totalt meningsløst at kalde Søren Gade for ”forsvars”-minister. Hvis Danmark køber JSF vil det være helt umuligt. Så kan man kun kalde Søren Gade for en ting: Angrebsminister.

Onsdag med Fogh

onsdag, 08.11.2006.

Ja, det blev så statsministeren, som Enhedslisten havde i folketingssalen i dag i onsdagsspørgetiden.

Vi ville gerne have Fogh til at svare på, om han har fundet ud af, hvad den ”nye strategi” i Irak går ud på. Fogh annoncerede jo den 25. oktober, at nu skulle der sørme en ny strategi til i Irak.

Problemet er så bare, at Fogh ikke har villet være så venlig at fortælle, hvad denne nye strategi helt præcist skal gå ud på. Han har faktisk ikke givet et eneste konkret eksempel. Han venter nok på, at Bush ringer ham op og forklarer, hvad strategien går ud på.

Fogh har heller ikke været så venlig at fortælle, hvad det var, der gik galt med den gamle strategi, siden det nu er nødvendigt med en ny. Var det da Bush. Blair og Fogh startede den ulovlige krig for olie i Irak? Var det da USA lavede fangemishandling i Abu Graib – eller var det da USA smed fosforbomber mod civile? Eller var det….? Vi ved ikke, hvad Fogh tror. Han ved det nok heller ikke selv.

Følg med i føljetonen om onsdagen mellem Enhedslisten og regeringen i form af Fogh og/eller Per Stig Møller, når de skal forsvare, hvorfor de trasker i hælene på en taberpræsident - a pro pos midtvejsvalget i USA.

Onsdag uden spørgeven

onsdag, 01.11.2006.

Så er det onsdag igen i Folketinget. Det plejer at være sjovere. Onsdag er der nemlig spørgetid i Folketinget, hvor man kan hive en minister ned i Folketingssalen og stille spørgsmål.

Men i denne uge er der møde i Nordisk Råd, og så er Folketingssalen optaget af politikere fra alle de nordiske lande. Jeg havde ellers et par ting, jeg gerne ville snakke med Per Stig Møller om. Han er en af mine onsdagsspørgevenner.

Han er jo udenrigsminister – og jeg er udenrigsordfører for Enhedslisten. Per Stig Møller er nok meget glad for, at der ikke er spørgetid i dag i Folketinget. Han har været lidt presset her på det sidste. Den 11. oktober sagde han for eksempel i Folketinget:

”Altså, jeg kan godt forstå, vi skal herned hver eneste onsdag, når hr. Rune Lund ikke kan huske fra onsdag til onsdag. Det er jo en ærlig sag for nogen, at man har andet i hovedet. Men præcis de problemer, jeg nævnte, sagde jeg formentlig ordret sidste onsdag. Så når hr. Rune Lund siger: Nu indrømmer ministeren, så skyldes det altså, at korttidshukommelsen er røget, det plejer kun at være senile mennesker, der mister korttidshukommelsen, men det kan altså også ske for hr. Rune Lund.”

OK, det er også hårdt onsdag efter onsdag at skulle forsvare den totalt fallerede krig i Irak og USA’s brug af tortur og fosforbomber og meget andet, som regeringen synes, man skal forsvare. Jeg er glad for, det ikke er mig.

Det bliver nu nok Fogh, som jeg hiver i salen på næste uge.  Fogh kan nemlig passende svare på, hvad hans ”nye strategi” for Irak går ud på. Foreløbig har han jo ikke ligefrem været særlig konkret med, hvad ”den nye strategi” helt præcist går ud på.

Og en ny strategi trænger vi vil. Jeg har et bud, som jeg har holdt fast i siden krigen startede i marts 2003: Træk tropperne hjem – nu. Og giv irakerne og FN – og ikke USA – den centrale rolle.

Foreløbig er krigen jo gået ret dårligt. 655.000 døde irakere siden 2003 på grund af krigen. Hvis jeg var iraker ville jeg frabede mig den slags befrielser af Bush og Fogh.

Ja. Det må blive Fogh. Så får Per Stig Møller også en pause. Det trænger han til.