Velfærd og miljø i stedet for militær
Finanslov. Gaaaaaaaaaaab, vil de fleste nok sige, når de hører ordet. Men det er faktisk ikke så kedeligt. Det handler om, hvad vi skal bruge pengene på til næste år. Og det handler lige så meget om, hvad vi ikke skal bruge penge på – for dermed at bruge pengene på noget fornuftigt.
Jeg synes, vi skal skære forsvarets udgifter med 75 procent. Det giver ca. 15 milliarder kr. om året. Det kan man få rigtig meget for. At sætte lønnen op for alle de lavest lønnede ca. 456.000 offentlige ansatte – fx hjemmehjælpere, sygeplejersker og pædagoger - koster ca. 11 mia. ekstra om året.
At hæve u-landsbistanden fra de nuværende 0,8 procent af BNI til 1,5 procent af BNI vil koste 11 milliarder. Så kan vi få os nogle venner i stedet for hele tiden at skabe os flere fjender ved at deltage i ulovlige og håbløse krige som i Irak. Og vi kan få noget mere global velfærd.
Vi kan også bruge milliarderne på at investere i vedvarende energi som vindmølleparker, så Danmark kan blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. Det kan vi sagtens inden år 2025. Vi skal bare tage beslutningen om det.
Så, finanslov…Kedeligt? Nej. Tværtimod. Det handler om dine, mine og vores penge og om, hvad de skal bruges til. Jeg synes, vi skal bruge penge på velfærd og miljø frem for militær. Hvad synes du?
Se hele Enhedslistens finanslovsforslag her: http://www.enhedslisten.dk/node/8141

20.08.2007. at 12:04
Konkrete lovforslag kunne være følgende:
Socialpolitiske tiltag jeg meget gerne så ændret:
Afskaffelse af indtægtsreguleringen for førtidspensionister, der lever sammen med/er gift med en anden førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager, dagpengemodtager etc. Man bliver jo ikke mindre indvalid/handicappet, blot fordi ens partner lever af offentlig forsørgelse. Tanken om, at man så kan spare penge er direkte diskrimminerende for en gruppe mennesker, der jo har fåët pension, fordi deres arbejdsevne er udtømt i ethvert erhvert… det ændrer sig jo ikke, blog fordi man finder en partner..
Afskaffelse af starthjælpen. Det er det mest .. undskyld mig .. facistiske lovbud, jeg til dags dato har oplevet. Jeg errindrer i min tid som socialrådgiver, at man forsøgte at indføre en sådan ordning. 2 artsfæller prøvede dette ved menneskeretskommisionen i Haag, og det blev stadfæstet ved dom, at man ikke kunne/måtte forskelsbehandle mennesker af anden etnisk herkomst, de skulle sidestilles med danskere i lovens forstand.
Afskaffelse af satspuljerne. Giv pengene til de mennesker, den er tiltænkt. Og beskat så de store multinationale selskaber i stedet for. Det vil længe financiere mange socialpolitiske tiltag.
Forslagene er jo ikke nye for dig, Rune Lund, det ved jeg. Men det er vel ok at gøre opmærksom på, at de stadig er aktuelle.
27.10.2007. at 22:34
Du har tænkt dig at skabe 10.000 arbejdsløse i forsvaret for at hæve lønnen for andre offentlige ansatte med 2.000 om måneden, eller købe dig nogle venner i nogle U-lande.
Det burde være muligt, at finde 10.000 andre, at score nemme point på, ud af de 500.000 offentlige ansatte.