URBANblog

Hvor lidt kan man egentlig vide?

Danske soldater udleverede 31 fanger til amerikanerne den 18. marts 2002. Herefter blev de udsat for tortur på den amerikanske base i Kandahar-lejren. Efter i ugevis bare at have affærdiget problemet med at sige, at ”der ikke har været dokumentation”, har forsvarsminister Søren Gade nu indrømmet, at der foregik tortur, da man udleverede de 31 fanger – regeringen vidste det bare ikke, siger han.

Og dermed vidste regeringen ikke, at Danmark brød de internationale regler om ikke at udlevere personer, der efterfølgende ville kunne udsættes for tortur.

Her presser sig et spørgsmål på, nemlig: Hvor lidt kan en regering egentlig vide? For hvis – hvis! - regeringen ikke vidste, hvad der skete i Afghanistan, så burde man have vidst det.

13. november 2001 offentliggør Det Hvide Hus en militær ordre fra Bush om mulighed for dødsstraf for fanger taget i Afghanistan.

Fra 16. januar 2002 bringes et stort antal artikler og billeder om Guantanamo-lejren og mishandling, for eksempel i BT, Information og Politiken.

1. februar 2002 udsender menneskerettighedsorganisationen Amnesty International en advarsel om fare for fangernes vilkår i Afghanistan, herunder forholdene i Kandahar-lejren.

Fra midten af januar 2002 til den 28. februar 2002 udlåner det danske militær en tolk til amerikanerne, der arbejdede i Kandahar-lejren. Tolken beretter om fangemishandlinger og om mordtrusler mod fanger under afhøring.

Der er mange flere eksempler. Og med til historien om, hvad Danmark burde have vidst og ikke vidst hører, at den danske militærlejr lå inden for samme ydre hegn som Kandahar-fangelejren.

Konklusion: Regeringen må have kendt forholdene i starten af 2002, men gjorde ikke noget – hvorved regeringen er medskyldig i tortur og misinformation af Folketinget.

2 Responses to “Hvor lidt kan man egentlig vide?”

  1. dobermannden Says:

    Hmm!
    Dette lyder som en uhyggelig “venstreorienteret” smøre!

  2. dr Says:

    tag dig ikke af dobermannden. han er retarderet. du ser ham på urban.dk og dr.dk (som curts).

Leave a Reply