Rune Lund - MF

København er lige så stille ved at blive en røvballeby med blankpolerede caféer i glas og stål for de rige og smukke. Problemet er sådan set ikke café latte. Så er jeg i hvert fald selv en del af problemet. Jeg drikker det selv. Problemet er ensretningen. Fattigrøvene skal ud af lejlighederne, Christiania skal ”normaliseres” – og Ungdomshuset skal ryddes.

København har altid været et sted, hvor der var plads til forskellige mennesker. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor skal ungdomshuset også blive. Og det skal blive på Jagtvej 69. Dér har det ligget i årevis og været et kulturelt og politisk centrum for masser af folk. Som så mange andre københavnere er jeg også selv kommet i huset, blandt andet for at se cirkus. Den bedste cirkusforestilling, jeg nogensinde har set.

Jeg er modstander af politisk vold. Punktum. Dette gælder også i forhold til Ungdomshuset på Nørrebro. For at få en løsning på konflikten er det dog nødvendigt at gå i dialog. Ellers kommer man ikke ud af den hårdknude, som konflikten er endt i. Fordømmelse alene dur ikke.

Aben ligger hos Københavns Kommune. Det er et flertal hér, der har skabt det politiske problem, som Ungdomshuset er. Og det er derfor kommunens job at løse det problem, som man selv har skabt ved salget af ungdomshuset – i stedet for at sende aben videre til politiet, der så kan komme og lege skraldespand for politikerne.

Det vil et flertal i Københavns borgerrepræsentation ikke. Men hvis ikke kommunen kan klare ærterne – så må Folketinget. Derfor har Enhedslisten fremsat et forslag i Folketinget om at bevare Ungdomshuset i form af et såkaldt landsplandirektiv.

Jo mere Ungdomshus – desto mindre røvballeby. Derfor skal Ungdomshuset blive.

Der er ingen ting i den sag – NUL, sagde Fogh onsdag den 6. december i folketingssalen, mens han fremviste et nul formet af sin højre pegefinger og tommelfinger, da jeg og Frank Aaen stillede spørgsmål om de 31 fanger, som Danmark i marts 2002 overdrog til amerikanerne i Afghanistan. Herefter blev fangerne udsat for grov mishandling, med brækkede ribben og næser - og sikkert endnu dybere sår på sjælen - til følge.

Efter et par dage opdagene amerikanerne, at det var en venligtsindet milits (ups!), og derfor blev fangerne løsladt. Ellers havde turen sikkert været en enkeltbillet til Guantánamo.

Fogh og resten af regeringen må have kendt til mishandlingen. Og Fogh og regeringen har under alle omstændigheder vidst, at amerikanerne allerede i januar 2002 benyttede sig af tortur i Afghanistan. Det fremgik blandt andet af menneskerettighedsrapporter og avisartikler – også i danske aviser. Alene disse forlydender burde have været nok til, at fangerne ikke blev udleveret til amerikanerne. Ifølge Geneve-konventionen, må man nemlig ikke udlevere fanger til lande, der vil udsætte disse fanger for tortur.

I Danmark skal ansvaret for fangemishandling placeres ét sted – og det er hos den regering, der på trods af masser af oplysninger om USA’s brug af tortur, alligevel lod Danmark udlevere fanger til torturbødlerne.

Foghs NUL-udmelding bringer minder frem om tidligere statsminister Poul Schlüters udtalelser om et vist gulvtæppe, som der ikke var fejet noget ind under i den såkaldte Tamil-sag. Poul Schlüters borgerlige regering faldt i 1993 efter gulvtæppe-udtalelsen. Fogh bør ryge samme vej med NUL-udtalelsen.